Så giv ham dog en abe!

Så er det snart jul igen. Hvis du skulle være løbet tør for ideer til meningsfulde gaver, så giver vi her vores anbefaling til en festlig gave der uden tvivl vil vække opsigt juleaften: en chimpanse!

20140421_Perry_with_Morlai
Foto: Tacugama Chimpanzee Sanctuary

På Tacugama (udtales ta.ku.ga.ma) chimpanse centret i Sierra Leone, sidder nemlig en lille gruppe chimpanser parat til ‘adoption’. Den symbolske adoption sker via internettet og er helt uden at forpligtelser i form af pasning og pleje. Det sørger det kompetente personale på Tacugama for.

En adoption, giver adgang til chimpansens historie og online at kunne følge chimpansens dagligdag via jævnlige opdateringer (på engelsk). Adoptér en chimpanse via linket her.

Chimpanserne i Tacugama er blevet reddet fra bl.a. hold i fangenskab under ofte meget kummerlige forhold, og forkert kost. Hos Tacugama introduceres chimpanserne til livet i en chimpanseflok og de kommer til hægterne under dyrlægetilsyn. På længere sigt håber man at kunne introducere chimpanserne i naturen.  

At huse en flok chimpanser er ikke billigt. Det koster i gennemsnit 1500  dollars om året at holde en chimpanse på centret, og indtægterne fra adoptionerne bliver naturligvis fordelt på alle chimpanser.

Ud over at tage sig af forældreløse chimpanser laver Tacugama også vigtigt oplysningsarbejde i lokalområdet, og patruljerer skovene for fælder og snarer.

Danske Sofie Mejlvang er leder af centeret, og du kan læse meget mere om hendes, og andre ansattes arbejde her.

Hvis ikke du vil adoptere, håber vi at du vil overveje at give en lille donation til centret. De gør et fantastisk stykke arbejde og samler for tiden ind til en bil, så de kan komme chimpanser til undsætning. Du kan give et lille beløb via linket her.

Glædelig jul!  

 

The following two tabs change content below.
Adfærdsbiolog med passion for vilde dyr og steder. Har arbejdet for FN, NGOer og privat sektor med ophold i Kenya, Uganda og Tanzania. Skriver om elefanter, aber og dyrs bevidsthed - samt korte, skæve nyheder om dyr og natur i verden.

Nyeste indlæg af Ditte Dahl Lisbjerg (se alle)