Nyheden om at der er fundet hele 3 nye abearter – hvoraf den ene tilhører menneskeaberne, får nok armene op over hovedet på de fleste zoologer. Men lad bare armene hænge, og lad smilet svinde ind.
For som det det var tilfældet også for opdagelsen af kipunji-aben, så ryger også disse nye arter med stor sandsynlighed ind på den røde liste, i den mørkerøde ende af skalaen. Alle tre er blevet opdaget i skovområder, der meget vel snart kan være historie.
Northern buffed-cheeked gibbon (Nomascus annamensis)
Opdagelsen af en ny menneskeabe, hører til de absolutte sjældenheder. Sidst der var tale om en eventuelt ny menneskeabe, var det den mystiske Bili-abe der var i centrum – og her er juryen vist nok stadig ude. Der skulle da også en DNA-test til førend biologer fra det tyske primat center (DPZ) kunne bestemme at der var tale om en ny art, og ikke den allerede kendte, og nære slægtning, yellow-cheeked gibbon.
Arten hører med sine gibbon-slægtninge til den del af vores stamtræ man kunne betegne de ‘mindre menneskeaber’. De er med i familien, ja, men er den fjerneste fætter.
Northern buffed-cheeked gibbon blev fundet i skovene på grænsen mellem Laos, Vietnam og Cambodia. Et område der allerede er hjem for andre gibbon-arter. Den nye menneskeabe kan meget vel være kandidat til den røde liste, da det første (og, medgivet, usikre) bud på bestandens størrelse er 200 individer.
Myanmar snub-nosed monkey (Rhinopithecus strykeri)
Abens karakteristiske næse, var det der satte biologerne på sporet af denne art. Lokale jægere havde fortalt om hvordan de hørte aben nyse i regnvejr. På den måde fandt man frem til denne, den femte art af de Asiatiske ‘fladnæse’ aber – og den eneste af sin slægt i det tidligere Burma.
Det vurderes at der kun findes 260-330 individer af arten, og det betyder at den allerede efter IUCN standard kan klassificeres som Critically Endangered (CE). Dette skyldes dels, at arten bruges som bush-meat. Noget der har været stigende efterspørgsel på efter at kinesiske dæmnings- og tømmer-arbejdere er rykket ind i området.
De samme tømmer-arbejderes aktivitet i området, er årsag til den anden primære bekymring for artens overlevelse. For allerede næste år forventer man, at fældningen af skov når ind i artens udbredelsesområde – og det kan meget vel være begyndelsen på enden.
Caquetá titi (Callicebus caquetensis)
De første observationer af den lille mystiske abe blev gjort af Martin H. Moynihan, i Caquetá i Colombia in 2008. Grundet oprørsstyrker i området, kunne videnskaben først for nyligt vende tilbage for at følge op på Moynihans gamle
Holdet af bologier, inklusive den indfødte Javier Garcia, havde været ivrige for at komme til at undersøge om der var tale om en ny art. Man fandt 13 populatio observationer.
ner af den nye abe, der skulle vise sig at være distinkt fra sine nærmeste slægtninge ved at mangle en hvide stribe i panden. Bestanden vurderes at have en størrelse på ca. 250 individer og – ja rigtigt gættet – abens levesteder er under pres fra fragmentering i form af jordbrug og skovrydning. Hvilket betyder at også denne nye art forventes klassificeret som truet.
af Ditte Dahl Lisbjerg primatolog og adfærdsbiolog
