Et nyt studie får videnskabsfolk til at råbe vagt i gevær. Resultaterne viser nemlig, at nye jagtformer i Centralafrika truer med at underminere regnskovenes vitale funktioner, hvilket kan føre til økologisk kollaps.
Studiet, der netop er blevet offentliggjort i Philosophical Transactions of the Royal Society B, og som er udarbejdet af forskere fra Oxford, Stirling og Queensland Universitet og fra The Wildlife Conservation Society (WCS), beskriver, hvordan jagten på store pattedyr i de centralafrikanske regnskove har udviklet sig til et niveau, hvor den ikke længere er bæredygtig. At overdreven jagt udgør en trussel for de enkelte arter er knapt så overraskende. Det nye er forståelsen af, at regnskoven som funktionsdygtigt økosystem afhænger af disse dyrs overlevelse. Det er nemlig de store pattedyr, herunder skovelefanter og gorillaer, der er ansvarlige for at sprede frø fra planter og træer, og uden dem er skoven ude af stand til at vedligeholde sit vækstpotentiale og til at regenerere, når den har været udsat for ødelæggelse. Ifølge forfatterne er det imperativt, at en effektiv jagtforvaltningsstrategi udarbejdes og implementeres så hurtigt som muligt, hvis en katastrofe skal undgås.
”Mennesker har levet i Centralafrikas skove i årtusinder, og indtil for nylig har jagt drejet sig om at forsørge familien og lokalsamfundet”, siger Kate Abernethy, studiets hovedforfatter. ”I løbet af blot få årtier, har dette mønster ændret sig dramatisk. En stor del af jagten er nu drevet af kommercielle interesser, og arter, der opfylder vigtige økologiske funktioner, drives nu til udryddelse på lokalniveau.”
Studiet var baseret på en gennemgang af mere end 160 artikler og rapporter, der hver især dokumenterer regionale tendenser indenfor et af tre områder: Antallet af dyrearter og bestandenes størrelse, jagt, og menneskers udnyttelse af jorden. At kommercialiseringen af jagten har medført en intensivering i jagttrykket, der nu truer med at udrydde de skovelefanter, gorillaer og antiloper, der er uundværlige for skovens ve og vel, er en dyster indsigt. Hertil kommer de nye veje, der dag for dag, som forslugne borebiller, æder sig ind i tidligere uberørte regnskovsområder, hvor de baner vejen for skovdrift og landbrug. Og andre steder ryddes skoven til fordel for endeløse plantager med oliepalmer, gummitræer og afgrøder til biobrændsel.
”Et andet og voksende problem er det store antal mennesker, der flytter ind og bosætter sig i fjerne skovområder omkring de nye plantager, minedrifts- og skovarbejderlejre” siger Fiona Maisels fra WCS, der er medforfatter på studiet. ”Denne befolkningstilvækst resulterer i et øget jagtpres i områder, der førhen var tyndt befolkede.”
Forfatterne understreger, at både de store planteædere og de rovdyr, der befinder sig i toppen af fødekæden, er nødvendige for at regnskoven kan fungere optimalt og fortsætte med at binde kulstof og øge beskyttelse imod klimaforandringer, og at deres beskyttelse derfor bør være en topprioritet.
En helt central konklusion er, at jagtforvaltning må og skal være et centralt element i fremtidige klimastrategier og arealudnyttelsesplaner i Centralafrika.
”Tiden er knap for de store pattedyr i Congobækkenets regnskove, og deres skæbne er uløseligt forbundet med skovenes skæbne og med skæbnen for de mennesker, der er afhængige af dem”, siger Dr. James Deutsch, direktør for WCS’s Afrikaprogram. ”Menneskene, skovene og de vilde dyr har brug for en akut indsats, der kan bringe den illegale og ubæredygtige jagt under kontrol.”
Kilder: Wildlife Conservation Society (23. juli 2013). Hunting pushing central African forests toward ecological collapse. ScienceDaily.
