I december 2022 underskrev 196 lande Kunming Montreal Protokollen om at der skal afsættes 30% areal til natur og heraf 10% strengt beskyttet natur. Målet er at tab af biodiversitet skal være stoppet i 2030 og i år 2050 skal naturen have kommet sig.
Det er åbenlyst at store sammenhængende arealer afsat til natur er en nødvendighed for at komme i mål med de ambitioner. Derudover skal vi til at tænke hensyn til biodiversitet skal tænkes ind alle mulige steder – også i det bynære miljø.
Plads til natur handler ikke kun om at plante blomster ud. Det handler om at sætte rammerne for at en mangfoldighed af biologiske processer kan forløbe – og næringsstoffer såvel som energi kan passere fra den ene organisme til den anden i det store biosfæriske kredsløb. Man taler om at udvide det ’økologiske rum’.
Ligesom planter kan kræve særlige forhold for at kunne vokse og trives. Kan også dyr have behov for at kunne trives og formere sig. Det være sig ikke kun særlige krav til fødeemner, men der kan også helt specifikke krav for at kunne gennemføre hele en livscyklus eller parringsritualer der er en forudsætning for at arten videreføres.
Nogle arter har brug for specielle forhold for fx at kunne overvintre eller udruge den næste generation. Andre arter har komplekse parringsritualer eller anden adfærd, nødvendig for at kunne trives.
Det gælder både processer for stofomsætning; nedbrydning som fx når svampe nedbryder træernes ved, og opbygning som fx ved fotosyntese og dannelse af plantemateriale – der så igen kan blive til fødegrundlag for dyr op igennem fødekæden.
Søerne er et af de mest benyttede og ikoniske åndehuller i i København. Der findes nok ikke den Københavner der ikke på et eller andet tidspunkt har slentret langs vandet og nydt godt af en lille pause fra byens hektiske puls.
På Østerbro eller Nørrebro, kan man med en vis misundelse spejde i retning af Vesterbro og Frederiksberg, efter en lidt højere naturkvalitet. For tager man turen omkring alle tre søer, Sortedams Sø, Peblinge og Sankt Jørgens Sø er der stor forskel i hvor meget natur man kan møde på vejen. Hvor Sortedams Sø, og Peblinge Sø fremstår firkantet og med lodrette brinker, er omgivelserne ved Sankt Jørgens Sø anderledes grønne og frodige.
Det har også betydning for dyrelivet. Hvert år græmmes man ved synet af svanen på reden af skrald i Sortedams søen. Her ligger den ikke fordi den er glad for skrald – endsige hunde og fotografer – men fordi det er det eneste sted, den kan ligge.
En optælling af fuglereder foretaget rundt om søerne d. 1. maj 2022 viste en slående forskel. Alene i Sankt Jørgens Sø var der 22 reder, mens vi i Peblinge Sø kun fandt en enkelt tvivlsom rede.
I Sortedams Sø fandt vi (fraregnet fugleøens koloni af skarver og to svanereder) kun en enkelt rede langs brinken, ud over nævnte svane på reden af skrald.
Den største forskel på søerne er brinkerne. Brinkerne om Sankt Jørens Sø er på strækninger mere naturligt skrånende og har beplantning som tagrør og piletræer. Brinkerne om de to andre søer har høje, stejle stenbrinker uden naturlige steder for fuglene at kunne bygge reder.
For ikke så mange år siden blev der fremlagt et forslag til at lave om på det. Der var forslag om at lave Sankt Jørgens Sø om til regnvandsreservoir i forbindelse med den nødvendige klimatilpasning, og der var tale om at lave badesø i både Sortedams og Sankt Jørgens Sø. Dengang var en gruppe københavnere højlydt imod forandringen, og projekterne blev skrinlagt.
Der er så stort et potentiale for både mere biodiversitet, bedre klimatilpasning og større herlighedsværdi ved de ikoniske københavnske søer.
Det kunne være dejligt at få rystet posen og få nogle nye ideer på bordet, til fordel for både dyrelivet og københavnerne. Vi er i dag et helt andet sted. Danskerne har fået øje for både biodiversitetskrisen og klimaudfordringer i et omfang der nok kunne give en anden opbakning til at ændre ved søerne i dag.
Mon ikke københavnerne er klar på at rette lidt op tilstanden i Søerne, særligt Peblinge og Sortedams Sø! At få lidt mere natur, flere udeaktiviteter og flere grønne hænge-ud steder?
Det vil være helt i tråd med, at man over hele verden kigger på, hvad der skal til for at rette op på tabet af biodiversitet. Naturbaserede løsninger er et af virkemidlerne i byerne, altså at finde løsninger på fx bedre klimatilpasning og samtidig gøre noget godt for naturen. Klimakvarteret på Østerbro er et godt eksempel på dette, hvor der er masser af grønt for øjet og fuglekvidder fylder lydbilledet. Det er tydeligt ved søerne, hvorledes en lille designændring – brinkernes opbygning – gør en stor forskel for, hvor meget dyreliv der kan leve sammen leve, samtidig med at vi får opfyldt behovet for at inddæmme og kontrollere søernes udseende. Det kunne være fantastisk at se søerne forvandlet og andre naturbaserede løsninger i København, så vi får mere natur lige udenfor døren, og mærke lidt mere af naturens langsomme puls.
Ditte Dahl Lisbjerg er biolog, biodiversitetskonsulent og forfatter til bøgerne Vilde Haver, og Vildskab i Haven.
You must be logged in to post a comment.