Den Mystiske Kæmpeabe

For et par år siden rullede historien om den mystiske abe fra Congo. Der var tale om en stor abe. Større end en chimpanse men mindre end en gorilla. Den sov på jorden som en gorilla, men spiste som en chimpanse. Var det en lille gorilla, en stor chimpanse, en krydsning eller måske en helt ny art? Bølgerne gik højt – men hvad blev konklusionen….

Historien starter i 1898, i det der dengang hed Belgisk Congo, da en officer vendte hjem fra området nær byen Bili ved Uele floden med nogle kranier af, hvad man mente dengang var, gorillaer. Kranierne endte i et arkiv på et museum i Belgien. Her fik de lov at ligge meget længe. Godt tyve år senere, i 1927, blev knoglerne af en konservator klassificeret som tilhørende en ny under-art af gorilla og fik det videnskabelige navne Gorilla gorilla uelensis, opkaldt efter floden Uele.

Gorilla eller ikke?
Kranierne var altså blevet klassificerede som gorillaer, men de blev fundet 500 Km fra de områder hvor man ellers kender gorillaer fra. Det var grunden til at naturfotografen Karl Amman i 1996 arrangerede en ekspedition til skovene nord for Bili, for at finde denne uopdagede bestand af gorillaer.Men Karl Ammann fandt ikke nogen gorillaer i området, derimod fandt han noget som skulle sætte grå hår i hovedet på mange videnskabsfolk, de følgende år. Han fandt blandt andet et nyt kranium, der lignede noget fra en gorilla. Man fandt også flere reder, fodspor og efterladenskaber efter den mystiske abe.

Indsamling af beviser
Ammann hyrede så en garvet jæger og krybskytte fra Cameroun, der selv havde skudt massevis af både chimpanser og gorillaer. Han skulle finkæmme området for spor efter aben. Denne jæger kom tilbage med flere spor, bland andet nogle billeder af dyret, men billederne viste ikke en gorilla – derimod en meget stor chimpanse.Det var ikke hvad man havde ventet. For nogle af de reder man havde fundet, var bygget på jorden. Noget som man normalt kun ser blandt gorillaer. Til gengæld blev rederne brugt nat efter nat, hvor gorillaer ellers bygger nye reder hver nat. De lokale kunne fortælle, at aben var så stor, at den jagede løver. Deres navn for aben var løve dræberen.Videnskaben var sat skak mat. Hvad havde man her? En chimpanse med vaner som en gorilla? Var det mon en krydsning mellem gorilla og chimpanse? Noget der i teorien skulle være muligt, men aldrig før set? Eller havde man her fundet en helt ny art menneskeabe?

For at få klarhed over nogle af alle disse spørgsmål, allierede Karl Ammann sig med flere internationale eksperter, her ibland den amerikanske primatolog (abe-ekspert) Shelly Williams.

Williams tilbragte et par måneder i skovene og fik efterhånden samlet mange spor og beviser for abens færden og adfærd. Shelly Williams blev mere og mere overbevist om at her var tale om en ny art menneskeabe – og hvad kunne være mere opsigtsvækkende?

Hendes holdning bragte Ammann og Williams på kollisionskurs. Han mente at hendes konklusioner og udmeldinger om fundet af en ny art menneskeabe var overilede.

Kæmpe chimpansen
Den australske morfologi-ekspert Colin Groves slog også fast, at der var tale om en type chimpanse – om end det var en atypisk chimpanse. Den var større end de chimpanser man ellers kender og den opførte sig anderledes. Det viste sig, at det formentlig kun var hannerne der sov på jorden, mens hunnerne og ungerne sov i reder i træerne, ganske som almindelige chimpanser. Det kan måske hænge sammen med, dyrenes størrelse og den habitat de lever i. De mystiske chimpanser lever nemlig i sumpede områder og måske kan vegetationen der ikke bære en kæmpestor chimpanse han?

Da resultaterne fra en DNA-prøve (ekstraheret fra noget pels fundet ved en rede-plads) senere blev offentliggjort viste det sig også, at prøverne ikke var til at skelne fra den lokale chimpanse Pan troglodytes schweinfurtii. Det underbygger de morfologiske undersøgelser og står i kontrast til Shelly Williams påstande om, at der er tale om en ny art. Dog med det forbehold, at det DNA man har testet er af en variabel type og kun nedarves fra moderen.

Den foreløbige konklusion
Den foreløbige konklusion på hele affæren er derfor, at man i skovene nord for Bili ved Uele floden i Den Demokratiske Republik Congo, kan finde en bestand af særligt store chimpanser. Måske er det endog kun hannerne der er ekstra store. At de skulle opføre sig anderledes end andre chimpanser, er måske ikke så overraskende igen. Man kender allerede flere forskellige bestande af chimpanser, der opfører sig anderledes. Det er sådan, at man blandt chimpanser arbejder med et begreb om kulturer, baseret netop på forskelle i deres adfærd.

Det er dog stadig mange spørgsmål, der står tilbage at blive besvaret. Nogle forskere er i gang med at undersøge mere DNA og Y kromosomet. Desuden er Karl Ammann stadig aktiv i området og har sat flere kamerafælder op.