Tirsdag d. 28. Marts 2023 kl. 19-21
Vi holder selskabets årlige generalforsamling kl. 19-21 både som et online møde, så alle kan være med, uanset hvor man befinder sig, og samtidig som et fysisk møde for dem, der har mulighed for at møde op.
Mødet foregår på:
Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C, 2100 København Ø
Program:
19:00 -19:45 Foredrag
19:45 – 20:30 Generalforsamling
Vi begynder med et oplæg:
Foredrag om WWF Verdensnaturfondens arbejde med havet i Danmark
Henrike Semmler Le er PhD og Senior Advisor for Ocean & Fisheries i WWF Verdensnaturfonden. Hun har skrevet artiklen ‘Livet forsvinder i havet’ i Habitat #26, vores store temanummer om havet. Henrike vil fortælle om, hvordan WWF arbejder med marin beskyttelse i Danmark, og nævne nogle af WWFs hav-projekter såsom Havet Kalder, sømrokke rewildering projekt, projekt med biogene rev og Opdag Havet-projektet.

Herefter følger den ordinære generalforsamling
Vi fortæller om selskabets formål, bestyrelsens sammensætning og vores aktiviteter. Du kan deltage, hvis du ønsker at være aktiv i selskabet eller bare vil høre om, hvad vi aktuelt arbejder med. Hvis du har et projekt, som du gerne vil drive i regi af selskabet eller have sparring på, har du her muligheden for at fremlægge det.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i generalforsamlingen, men kræver tilmelding, hvad enten du vil deltage fysisk eller online. Tilmeld dig via linket herunder. Du vil modtage link til online-platformen, når vi nærmer os generalforsamlingen.
Vi glæder os til en aften i vildt godt selskab!
Du kan være med online her: https://meet.jit.si/danskzoologiskselskab
You must be logged in to post a comment.