Den tidligere marinesoldat, Damien Mander, fortalte ved et event d 6. april i København om sin vej fra lejesoldat til grundlægger af organisationen International Anti-poaching Foundation www.iapf.org.
Efter en karriere som elitesoldat, med flere omgange i Irak som lejesoldat, var 6 måneder på anti-poaching patrulje i Afrika bare endnu en udfordring for den rastløse Damien Meanders ego. Turen til det sydlige Afrika skulle dog medføre en uventet og radikale ændring i Damien Meanders liv – fra da af fandt han sit kald og en sag at bruge sin særlige erfaring og specielle talent på.
Beskyttelse af truede dyr som elefanter og næsehorn er flere steder i Afrika mere lig en krigs-zone. Modstanderen er ikke fattige landsbybeboere, men organiserede kriminelle med adgang til både penge og avancerede våben. Handel med truede dyr, eller dele heraf, er den fjerdestørste illegale handel på verdensplan efter stoffer, menneskehandel og våben.
De kriminelle, der står bag krybskytteriet, er der tale om ren mafia-business, for andre er det penge til at finansiere terror-relaterede netværk. Derfor har IAPF specialiseret sig i træning af anti-poaching patruljer og benytter militær strategi og teknologi til at forsvare dyrene.
Hvordan netop militær strategi, efterretning, analyse og kommunikation – og – ja – våben, kan være en måde at sikre at dyrene ikke udryddes, mens det langsigtede arbejde for at stoppe efterspørgslen på elfenben og næsehorns horn og fattigdomsbekæmpelse pågår. Aftenens oplæg var også en hyldest til de mange rangere, der hver dag sætter livet på spil på anti-poaching patruljer.
Foredraget var arrangeret af Essential Foods under deres charity program. Se Damien Mander i et TEDx oplæg her.
Man kan give til International Anti-poaching Foundations arbejde via deres kampagne her https://www.gofundme.com/iapfurgentappeal