Nu hvor vinteren er over os, er der mange, som drømmer sig væk til de varme lande – til sol, hvide sandstrande, turkis blåt hav og måske er man nysgerrig på at se noget andet. Rejs med rundt til de forskellige verdenshave – alt fra tropernes blå vande til det koldeste nord.
I det Røde Hav kan man opleve skibsvrag fra 2. Verdenskrig, rev i alle farver og et enormt varieret dyreliv. Dyk ned i rødehavets klare vand i dette nummer og læs om hvordan det er, at se en delfin i øjnene og få en fornemmelse af skibsvragene,som ligger på bunden. Download her.
Har man været så heldig at dykke i Cambodia, ved man måske lidt om den marine biodiversitet i disse egne, men hvordan dokumenterer man egentlig marin biodiversitet? Følg med en lektor, som fortæller om sine tre fantastiske arbejdsår i Cambodia – både lidt om fremgangsmåden og hvilke fund de har gjort.
De fleste har aldrig været i det åbne dybe hav – så hvad gemmer der sig egentlig dernede i den tusmørkezone?
I denne zone, som er mellem 200-1000 meters dybde, er levevilkårene barske. Dog har mange organismer fundet en
måde at skabe deres eget lys på – bioluminescens.
Et andet barskt miljø, er i havis. Overraskende nok, er der meget mere liv, som trives i havis end hvad man umiddelbart skulle tro, såsom alger og krill. Algerne spiller især en
vigtig rolle for økosystemet i norden.
Andre mystiske skabninger er for eksempel neptuns bæger, som er en én meter-stor havsvamp, som er en del af museernes ældste biologiske samlinger. Den har været kendt
længe og ivrigt fisket. Men hvad bruger vi egentlig de gamle biologiske samlinger til? Herhjemme er pighvarren en almindelig art at få på krogen. Det er en stor udsøgt fladfisk, som kan veje op til 25 kg. For at vedvare denne store spisefisk i de danske egne, kan det være fordelagtigt at ændre mindstemål og indføre vinduesmål.
God læselyst