I dette nummer af Habitat bevæger vi os fra havlampretter og husstøvmider til asiatiske elefanter. Vi har i Danmark et ret begrænset kendskab til havlampretten og dens fascinerende biologi, men den er i stigende grad i fokus på grund af dens status som rødlisteart. Husstøvmider er uglesete skabninger i hjemmet – men hvor kommer de egentlig fra, og kan rengøring løse problemet? En del af Myanmars ca. 6000 tæmmede elefanter har ikke adgang til kvalificeret dyrlægehjælp. Dyrenes Beskyttelse har i 2020 påbegyndt et samarbejde med statsinstitutionen Myanmar Timber Enterprise omkring driften af mobile elefantklinikker, som tilbyder gratis dyrlægehjælp. I Thailand eskalerer den alvorlige konflikt mellem vilde asiatiske elefanter og mennesker voldsomt og anses nu som den største årsag til nedgangen i bestandene. I et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Thailands regering og WWF har man har fundet en mulig løsning på konflikten ved brug af kunstig intelligens og satellit- sporingsudstyr til at spore og forudsige de store elefantflokkes migrations- og fouragerings-mønstre. God læselyst!
Du kan læse magasinet online herunder – den loader lidt langsomt, så hav tålmodighed… det er det hele værd!
[flipbook pdf=”https://dzs.dk/wp-content/uploads/2020/08/Habitat21_juli2020.pdf”]