Fotokonkurrence 2014

Vinderne af vores fotokonkurrence 2014 er fundet, og de tre fotos blev afsløret og udstillet ved vores jubilæumsarrangement.

De tre vinderfotos findes i magasinet Habitat #10, der i anledning af DZS’s 10-års jubilæum blev trykt i et større fysisk oplag, foruden selvfølgelig at udkomme elektronisk som de øvrige numre af Habitat.

De tre vinderfotos vil desuden blive trykt på vores postkort, køleskabsmagnet eller lignende.

 

VINDER – 1. plads: Krøltoppet pelikan

Foto: Jonathan Filskov

1.plads_Pelikan_Jonathan-Filskov
KØBENHAVNS ZOO, DANMARK Dyrene var ikke så meget for at posere denne dag. Dog lykkedes det at forevige dette næsten fordømmende blik fra en Krøltoppet pelikan (Pelicanus crispus). For at viske baggrunden ud i fjerenes lyse farver, overeksponerede jeg billedet under optagelsen. Denne art er den største af pelikanerne. Den er udbredt fra det sydøstligste Europa til det centrale Asien. Arten klassificeres af IUCN som ‘sårbar’ i naturen. Foto: Jonathan Filskov

 

2. plads: Havørn

Foto: Tonni Paibjerg

2.plads_Eagle_Tonni-Paibjerg
ØRNERESERVATET, NORDJYLLAND, DANMARK At se en så stor rovfugl som denne havørn (Haliaeetus albicilla) i et dansk ørnereservat var en utrolig oplevelse for familien. At fange øjeblikket, hvor rovfuglen har vingerne spredt ud, er en stor udfordring for en fotograf. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Den forekommer i det sydvestlige Grønland samt i store dele af Europa og Asien. Arten er ikke truet i naturen. Foto: Tonni Paibjerg

 

3. plads: Gavial

Foto: Stella Jørgensen

3.plads_Gavial-7483_Stella-Jørgensen
MADRAS CROCODILE BANK TRUST AND CENTRE FOR HERPETOLOGY, CHENNAI, INDIEN En ung gavial (Gavialis gangeticus) ligger et par meter fra mig. Gavialen spiser kun fisk, og artsfæller kæmper ikke indbyrdes, da deres kæber let risikerer at knække – så en utrolig skrøbelig og defensiv “krokodille”. Gavialen forekommer i dag kun med tre isolerede populationer i Inden og Nepal, og arten er kritisk truet i naturen. Foto: Stella Jørgensen