Skriv til Habitat #20

Nu skal der skrives artikler til Habitat #20. Det bliver et jubilæumsnummer i anledning af Dansk Zoologisk Selskabs 15 års jubilæum, og vi planlægger at udgive det i trykt form. Derfor er deadline for indsendelse af artikler og fotos til #20 allerede 1. september 2019. Så fat tastaturet, skriv en god historie om natur, dyreliv, biodiversitet og/eller naturbevarelse og send den til redaktionen på red@dzs.dk. Se vejledning til artikel-skrivning her: https://dzs.dk/habitat/artikel/.
Ud over nyskrevne artikler vil vi også gerne bringe nogle af de bedste artikler fra tidligere numre. Har du lyst til at foreslå dine favoritartikler, så skriv til redaktionen på red@dzs.dk senest 15. august 2019.