Goddag og farvel listen
På denne side præsenterer vi en oversigt over ny nye arter og arter der er uddøde i nyere tid. Vi siger løbende goddag til nye arter, men må samtidig, med beklagelse, sige farvel til andre.
I vores nyhedsbrev fortæller vi løbende historier om opdagelser af nye dyrearter, og vi vil også fortælle om hvordan andre arter uddør. Vi kan ikke bringe en komplet liste, men vil fokusere på pattedyr og fugle, vi opfordrer samtidig Selskabets medlemmer til, med tiden, at inddrage andre artsgrupper.
Generelt kan man sige at der sjældent opdages store arter, da videnskabfolk efterhånden har været på besøg i de fleste afkroge af verdenen. Især i tropeskove og i havet opdages der dog ind imellem nye store arter. Der beskrives betydelig oftere smådyr (insekter, tusindben, edderkopper, mm.). Antallet der beskrives begrænses ofte af, hvor mange eksperter der beskæftiger sig med gruppen.
Goddag til nye arter
Der er beskrevet over 1 million dyr i verden men der bliver stadig opdaget nye. Som oftest er det dog mindre dyr som insekter eller småfisk. Når der opdages større dyr bliver de undertiden omtalt i dagspressen som f.eks den nyfundne indiske arunachal makak, som også er omtalt i DZS nyhedsbrev #1 2005 eller højlands mangabyen fra Tanzania.
De fleste dyrearter, eller den største biodiversitet, findes i de tropiske egne af kloden. Det også troperne der er mindst udforsket. I dag ser man da også at samarbejdet mellem landene udbygges gennem samarbejdsprojekter og kapacitetsopbygning. Dette er på nuværende tidspunkt en nødvendighed for beskrivelsen af verdens arter er en kæmpe opgave og udviklingslandene kan ikke løfte den byrde alene.
Farvel for altid
Uddøen er for altid, vi kan hverken genoplive mammutter eller dinosaurer, uanset hvilke fantastiske projekter der beskrives i Hollywoods film. Gennem livets historie har nye arter afløst gamle, det man kalder baggrundsuddøen. Det er vigtigt at pointere at uddøen er et naturligt resultat af evolution. Nogle arter bliver en succes og andre uddør. I dag er der imidlertid en ny faktor, mennesket. Vi er langt den største årsag til at dyr uddør, ca 1000 gange større end den normale baggrundsuddøen. Det kan dog være svært at afgøre hvornår et dyr er uddødt, især hvis det drejer sig om småkræ der lever skjult i skovbunden eller på toppen af et afsidesliggende bjerg.
Goddag igen
Uddød er for altid, imidlertid sker det at man har været for hurtig på aftrækkeren med at erklære dette eller hin kræ for uddød (se også afsnit om farvel). Heldigvis finder vi nogle gange dyrene igen. Det kan være fordi de er små og let kan gemme sig for en nysgerrig biolog eller fordi de lever på så afsidesliggende steder at der sjældent kommer mennesker. Læs mere ..
Hvor mange arter findes der?
Hvor mange arter findes der så i verden og hvor mange mangler vi at beskrive? De mest velkendte dyregrupper er fugle og pattedyr. Alligevel findes der hvert år mindst en ny fugleart og ikke sjældent et nyt pattedyr, hovedparten af dem er dog opdaget. Værre står det til med krybdyr og padder for slet ikke at tale om fisk, leddyr og andet småkryb. Inden for disse grupper mangler der at blive beskrevet mange arter.
Her følger en lille liste over antallet af arter indenfor nogle af de kendteste dyregrupper (ifølge IUCN*).
Pattedyr ca. 5.400
Fugle tæt på 10.000
Krybdyr over 8.000
Padder lidt under 6.000
Fisk ca. 28.000
Insekter over 950.000
Alt i alt har IUCN registreret 1.247.939 dyrearter. Se Species 2000 http://www.sp2000.org/, der har til hensigt at kortlægge alle arter i verden. For øjeblikket rummer deres database dog kun 323,000 arter.
*Der bliver i teksten ofte henvist til IUCN (International Union for Conservation of Nature and Natural Resources). Det er den absolutte autoritet på dette område og de opdaterer jævnligt deres database over truede dyr, også kaldet rødlisten. Den er ment som et letforståeligt og meget anvendt system til at klassificere arter efter hvor udryddelsestruede de er. Eksperter fra hele verden er tilknyttet IUCN for at sikre bedst mulig viden. Find dem på http://www.iucn.org/ og rødlistenhttp://www.iucnredlist.org/ (begge sider på engelsk).
Goddag
I videnskabens verden er det hverdagskost, at der beskrives nye arter. Ja, faktisk mange hundrede hvert år. De fleste er små; insekter og andre smådyr, fisk, planter, svampe og bakterier, og enkelte fugle og pattedyr. Følger man med i den videnskabelige litteratur støder man tit på artsbeskrivelser, og det hænder at nye opdagelser ender i avisen eller i DZS nyhedsbrev. Beskrives fundene i aviser eller lignende står der sjældent mere end et par linier, med mindre det er et helt specielt (oftest stort) pattedyr, som f.eks. Saolaen (også kendt som Vu Quang oksen) der blev opdaget i 1993 eller den indiske Arunachal makak, som er omtalt i DZS nyhedsbrev no 1 2005.
Når videnskabsfolk taler om en ny art betyder det at arten er blevet officielt beskrevet i et videnskabeligt tidsskrift. Undertiden kan lokalbefolkningen have kendt til arten i århundreder (som makakaben i Indien). Grunden til at de lokale ikke tæller i den sammenhæng er, at intet er skrevet ned. Det er vigtigt at andre videnskabsfolk har adgang til artsbeskrivelserne, for på den måde undgår man at beskrive den samme art flere gange, ligesom man undgår en del navneforvirring. Det er også årsagen til at man indsamler et par eksemplarer af den nye art. De havner i et museumsmagasin og indgår i det samlede zoologiske “bibliotek”. På den måde kan man altid sikre sig at det er det samme dyr man taler om, og er man i tvivl kan man gå ind og kontrollere dette i det store zoologiske bibliotek. Hvor finder man så alle disse “nye” arter?
Populært sagt finder man dem hvor man leder. Snakker man om små mikroskopiske organismer kan man finde nye arter over det meste af kloden. For at finde større arter skal man til mere uudforskede områder i fjerne egne af verden. Ser man på antallet af eksisterende arter, er der flest i tropiske områders skove ligesom der en mangfoldighed af liv i havet (specielt koralrev), som langt fra er udforsket endnu.
Det er imidlertid heller ikke sjældent at nye arter bliver fundet i et museumsmagasin! De store zoologiske museer sendte tidligere ekspeditioner til klodens fjerne egne for at indsamle nye arter. Noget af dette materiale ligger fortsat på museer uden at nogen har kigget på det. Det skyldes at det er specialistarbejde at bestemme arterne i mange af dyregrupperne, og at der fattes økonomiske midler til at fuldføre dette arbejde. Der er stadig materiale, der ikke er bestemt fra de første Galathea ekspeditioner, men også nyere indsamlinger venter på økonomisk bedre tider. I bedste fald sendes ubestemte dyr til udlandet til bestemmelse eller de står og venter på at der en dag kommer en interesseret specialist forbi.
Det er velkendt at artsrigdommen i troperne er væsentlig større end her i Nordeuropa for de allerfleste dyrefamilier. Ironisk nok er det også disse områder der er dårligst udforsket. Der er store hvide pletter på det zoologiske landkort i mange Afrikanske, Sydamerikanske og Sydøst-asiatiske lande. Grundene til det ringe artskendskab er mange: fattigdom, krig, dårlige universiteter og vanskeligt tilgængeligt terræn for blot at nævne nogle. I dag ser man da også at samarbejdet mellem landene udbygges gennem samarbejdsprojekter og kapacitetsopbygning. Dette er på nuværende tidspunkt en nødvendighed for at sikre et bedre kendskab til og beskrivelse af verdens dyrearter. En kæmpe opgave som udviklingslandene kan ikke løfte alene
Afvigelser fra normale udbredelsesmønstre
Der er ingen tvivl om at de hidtil beskrevne arter kun repræsenterer en lille del af den samlede artsrigdom. Det er da også “mistænkeligt” at flere grupper eks. pels- og fjerlus (Mallophaga) er repræsenteret med ca. 700 arter i Europa ud af ca. 3000 arter kendt fra hele verden (der burde være mange flere arter i troperne). Forklaringen er naturligvis at dyrelivet er langt bedre udforsket her i Nordeuropa. Den stærke tradition for amatørforskere spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Ordet amatør har ofte en lidt negativ klang men ikke inden for biologien. I Vesten er der en lang og stærk tradition for at amatør biologer har bidraget med væsentlig viden om mange arter, men særligt inden for ornitologien.
Hvad finder vi i Danmark?
Danmark er ikke det første land man tænker på, når der skal beskrives nye arter. Danmark er et lille og forholdsvis nyt landområde. Vi har jo kun været åbne for indvandring siden sidste istid for ca. 10,000 år siden. Derfor har vi naturligvis meget få dyr helt for os selv. Sverige, Tyskland og England har de samme dyr som os, ja oven i købet mange flere, så på den måde er vi ikke unikke. Det kan imidlertid godt ske at dyret bliver opdaget her i Danmark, før det bliver fundet i et af de andre europæiske lande. For 100- 200 år siden var mulighederne for at finde nye arter naturligvis meget større end de er i dag. Alligevel er der gennem de sidste 100 år blevet navngivet nogle dyr i Danmark. Blandt de seneste kan vi nævne en lille snyltehveps fra Anholt i 2004 og i 2003 en græshoppe fra Vestjylland.
Mere end arter
Det er som beskrevet ikke usædvanligt at der opdages nye arter. Undertiden opdages der nye slægter (en slægt samler mange arter), ja endda helt nye grupper (en gruppe samler mange slægter) som vi ikke anede eksisterede. Forskere ved Zoologisk Museum i København har været med til at opdage og beskrive tre af de fire nye rækker, der er opdaget inden for de sidste 100 år (hele dyreriget indeholder ca. 30 rækker såsom: hvirveldyr, bakterier, svampe, osv). De tre nye rækker er kæbedyrene i 2000 (Micrognathozoa), ringbærerne i 1995 (Cycliophora) og korsetdyrene i 1983 (Loricifera). Alle de tre nævnte er mikroskopiske, derfor har de så længe undgået forskernes opmærksomhed. Læs eventuelt mere om de fundne dyregrupper på zoologisk museums hjemmeside.
Hvordan beskrives nye arter
Hvem bestemmer så om det er en ny art? Det kræver sin ekspert, og sidder der en sådan ekspert på et museum får han materiale tilsendt fra andre museer og indsamlere. Bare fordi man indsamler en ny art kan man altså ikke nødvendigvis navngive den. Der er naturligvis en masse regler der skal følges og man skal være helt sikker på at der ikke er andre der har beskrevet arten før. Så skal artsbeskrivelsen offentliggøres i et videnskabeligt tidsskrift, helst et internationalt, så alle kan forstå hvad der står. Alligevel kan det ske at forskeren har overset at der er en anden der kom først og at arten allerede var beskrevet (måske i et lille obskurt kinesisk tidsskrift). Så gælder først til mølle princippet, den der kom først med navngivning og beskrivelse får ret. Det er en stor og forunderlig verden derude, nu mangler der bare systematikere (biologer med speciale i dyrenes slægtskab) til at beskrive alle de nye dyr.
Farvel
Uddøen er for altid, også selvom utallige film og bøger beskæftiger sig med fantastiske projekter der skal genoplive uddøde dyr; et godt eksempel er Jurassic Park. Virkeligheden er, at ingen moderne teknikker magisk kan genoplive en uddød art. Gennem livets historie har nye arter afløst gamle, det man kalder baggrundsuddøen. Det er vigtigt at pointere at uddøen er et naturligt resultat af evolution. Nogle arter bliver en succes og andre uddør. Nogle få gange i livets historie har der oven i købet været tale om masseuddøen, hvor mange arter er forsvundet forholdsvis hurtigt.
Et eksempel vi alle kender er dinosaurernes uddøen i slutningen af kridttiden. Disse hændelser havde alle naturlige årsager.
I nutiden er der imidlertid kommet en ny faktor, nemlig mennesket. Vi har i mange tusinde år været årsag til at mange dyr er uddøde, faktisk er uddøelsesraten i dag 1000 gange større end den naturligt burde være. Især er det gået ud over vores farlige konkurrenter (såsom store rovdyr), velsmagende og kødfulde byttedyr (store planteædere) og forsvarsløse og tillidsfulde men velsmagende arter. Den sidste gruppe rummer så berømte medlemmer som gejrfuglen og dronten, der begge havde mistet evnen til at flyve og derfor ikke kunne flygte fra sultne sømænd.
Opdaget i sidste øjeblik
Det er jo altid glædeligt at sige goddag til en ny og spændende art. Undertiden er årsagerne dog ikke så glædelige. Mange arter findes samtidig med at deres sidste habitat er ved at forsvinde. Der er et stort pres på mange af de sidste store naturområder især i 3. verdens lande. Presset stammer både fra internationale tømmerfirmaer og fra lokale der fælder træerne og jager dyrene. Den nyopdagede højlands mangabeyabe fra Tanzania omtales således allerede som truet, i den artikel hvor arten beskrives. Indsatsgrupper af biologer går undertiden foran bulldozerne der fælder regnskoven for at registrere hvad der er ved at forsvinde.
Det er derfor vigtigt af få dyrene videnskabeligt beskrevet så hurtigt som muligt, ellers ved vi jo ikke hvad vi skal passe på.
Hvad med dem vi ikke fandt
Der er ingen tvivl om at der har eksisteret masser af arter som vi ikke kender til. Her tænker jeg ikke alene på dyr der levede for millioner af år siden, men dyr som mennesket har udryddet. Her kan der naturligvis ikke sættes nogle tal på, og vi kan heller aldrig finde ud af det. Mange dyr har en meget begrænset udbredelse måske findes de kun i skoven på et enkelt bjerg (som det er tilfældet med flere arter af tusindben i Østafrika), og nyere studier på øer i Stillehavet har afsløret adskillige fugle arter der i nyere tid er udryddet af mennesket.
Reddet i zoologiske haver
En speciel kategori udgør de arter der er uddøde i naturen, og hvor en lille bestand holdes i live i zoologiske haver. I gamle dage indfangede man de sidste eksemplarer af en art for at udstille dem for det nysgerrige publikum. Der er masser af eksempler, men nogle af de mere kendte er nok den sidste tasmanske pungulv der døde i en zoologisk have i 1936 (samme år som den blev totalfredet!) og vandreduen Martha der døde i Cincinnati zoo i 1914.
I dag fanges de sidste eksemplarer af en art fordi man mener at de har en større chance for at overleve i fangeskab. Mange zoologiske haver over hele verden tager så del i et avlsprogram, der skal sikre artens overlevelse. Hvis dyrene yngler godt i fangeskab og forholdene ellers er til det, er målet at sætte en avlsbestand ud i det fri igen, også kaldet reintroducering.
For øjeblikket er der ifølge IUCN 36 dyrearter, der er uddøde i naturen, men som lever videre i en fangeskab. En kendt repræsentant der også fandtes i Danmark er Vildhest (Equus ferus) og akvariefolket kender Rødhalet Labeo / Ildhale Labeo ( Epalzeorhynchos bicolor).
Hvem bestemmer hvornår er en art uddød?
Mens det er forholdsvis let at afgøre om man har fundet en ny art, der skal beskrives, er det ulig sværere at afgøre om en art er uddød. Der kan være tale om arter der lever i svært tilgængelige regnskovsområder eller små insekter der er svære at finde. Oven i købet er arten måske kun kendt fra ganske få eksemplarer, indsamlet for 200 år siden. Bare fordi et dyr ikke er blevet set i 100 år behøver det ikke være forsvundet. Måske leder man det forkerte sted!
Tidligere tiders biologer var ikke altid nøjeregnende med områdebeskrivelserne, så den nøjagtige lokalitet kan være svær at genfinde.
Hvem bestemmer så at en art er uddød?
Det gør IUCN eller rettere ekspertgrupper under IUCN. Eftersom det i de fleste tilfælde er svært med sikkerhed at sige “Så nu skete det! Der blev den sidste vandredue skudt”. Skal der derfor være tale om en gennemdiskuteret og velovervejet antagelse, baseret på bestemte kriterier. Det kan altså hænde at en art man troede var uddød pludselig dukker op igen (se afsnittet goddag igen).
Goddag igen
Uddød er for altid, imidlertid sker det at man har været for hurtig på aftrækkeren med at erklære dette eller hin kræ for uddød (se også afsnit om farvel). Umiddelbart er det jo glædeligt at genfinde en art man troede, var uddød. Desværre er der en grund til at de blev erklæret for forsvundne. Ofte vil der kun være ganske få individer tilbage, eller de lever et svært tilgængeligt sted (eller begge dele).
Den der leder skal finde
Nu er det jo en stor verden derude og der er masser af gode gemmesteder for små dyr. Samtidig er der kun et begrænset antal biologer (eller dygtige amatører). Derfor kan en dyreart hensynke i glemsel efter den er blevet beskrevet.
Der er mange arter vi kun har ganske lidt viden om. De er måske ikke blevet set de sidste 50-100 år, men der er heller ikke nogen der har ledt efter dem.
En af Dansk Zoologik Selskabs biologer var således med til at genfinde Udzungwa servalin genetten i 2000. Det er et lille plettet kattedyr, der lever i uvejsomme bjergskove i Tanzania. Den kendtes kun fra et enkelt skind indsamlet i 1932 og var således ikke blevet set de foregående 68 år. De lokale bønder kender den dog udmærket fordi den tager deres høns. Sandsynligvis er den almindelig i skovene i Udzungwa bjergene, men det kræver at man leder for at finde den.
Hvor er de henne?
I afsnittet Farvel skrev jeg at det kan være svært at finde ud af hvor de oprindeligt indsamlede dyr overhovedet kommer fra. På alle dyr indsamlet til museer følger der en lille seddel, på den skal der stå hvor, hvornår og hvem der indsamlede dyret. Imidlertid kan man komme ud for at der står noget i retning af “Øst Afrika , 1881” og det bliver man jo ikke så meget klogere af.
Tidligere (starten af 1900 tallet og tidligere) var indsamlerne ofte sløsede med områdebeskrivelserne. Det skyldes blandt andet at det ikke altid var professionelle der samlede ind. Det var både dyrt og farligt at sende ekspeditioner til fjerne og eksotiske lande. Derfor var der et netværk af interesserede privatpersoner der indsamlede (nogle gange fik de også betaling for deres arbejde) og de var ikke altid så nøjagtige i deres beskrivelser. Man (både museer og private samlere) var imidlertid heller ikke så nøjeregnende med hvor dyrene præcist kom fra. Derfor kan det i dag være svært at afgøre hvor det er man skal lede efter flere eksemplarer af disse dyr.
Af Helle Jørgensbye
Find mere om nyopdagede og uddøde dyr på følgende websider.
CREO the committee on recently extinct organisms med base på American Museum og Natural History http://creo.amnh.org/
En privat og meget seriøs side der handler om nyligt uddøde dyrhttp://www.petermaas.nl/extinct/english.htm
Privat side der omtaler nye fuglearterhttp://www.ornitaxa.com/SM/New/NewSpecies.html
Billeddatabase (nonprofit) over truede dyrearter
En tysk hjemmeside der har en meget omfattende liste over uddøde dyr
Derudover findes der adskillige gode bøger om emnet.
Vi henviser til http://extinct.petermaas.nl/extinct/ der har en bogliste.
Desværre findes der ikke ret meget litteratur på dansk.
Hvis man er interesseret i den danske fauna efter istiden er der Kim Aaris-Sørensens (1998) Danmarks forhistoriske Dyreverden. 3. udg., 232 s., Gyldendal.
You must be logged in to post a comment.